Gå til Forsiden
Marinavejen 6
5300 Kerteminde

mail@kerteminde-kajak.dk
Gå til Forsiden
    




   
Glemt el. Ret pasword
 
Nyhedsspalten
Kertinge Nor Rundt

På årets udgave af den traditionsrige:  Kertinge Nor Rundt, var Lise Lins turleder og efter en kort briefing på rampen blev turen med 20 deltagere sat i gang kl. 10.00.

Turen kom til at foregå i det smukkeste solskinsvejr, og selv strømmen i havnebassinet var med os – medstrøm ind i noret og medstrøm hjem til Kerteminde.

Foruden havkajakker bestod selskabet også af to turkajakker og klubbens toerkajak. Herligt at se specielt toerkajakken på vandet med Berit og Anne-Birgitte.

Turens første stop var ved det lille shelter før Kølstrup, hvor vi drak en kop kaffe og spiste en lille mellemmad. Efter pausen fortsatte vi helt ned i bunden til Kølstrup, hvor vi mødte en stor flok svaner, der ganske højlydt kom på vingerne. Vi satte kurs mod Ulriksholm og fulgte kysten hele vejen op til Munkebo, hvor vi skulle spise vores medbragte madpakker.

Ole havde taget nøglerne med til klubhuset i Munkebo Ro og Sejlklub, og det glædede specielt dem, der havde behov for at besøge toilettet.

Efter frokosten gik turen mod Kerteminde, og med en lille smule medvind og medstrøm gik turen hurtigt hjemad igen.

Vi havde alle en hyggelig dag på vandet og i hinandens selskab. Turen var i alt på 25 km.

Tak til Lise Lins for en veltilrettelagt tur i smukt efterårsvejr.

 
Med venlig hilsen
568, Udmeldt
Oprettet: 07-10-2018 22:27
Udløber : 07-11-2018 23:59
Retur